Forældrenettet
Råd og vejledning for forældre til unge med særlige udfordringer
Et frivilligt initiativ af Ligeværd i Storkøbenhavn
01
SÆRLIGE BEHOV,
ALMINDELIGE DRØMME
Ligeværd i Storkøbenhavn står bag initiativet til dette netværk for forældre til børn og unge med særlige behov.
Når man forlader grundskolen eller efterskolen og skal videre ud i livet, står vores unge tit tilbage, mens kammeraterne går igang med en uddannelse. Vejen frem er langt mere uvis, og tit er både vi forældre og den unge selv i en fortvivlet situation.
​
-
Hvordan skal det blive til et værdigt voksenliv ?
-
Hvad er mulighederne ?
-
Hvem kan hjælpe på vejen frem ?
02
FÅ EKSPERT VIDENDELING DIREKTE HJEM I DIN EGEN STUE
Som forældre/pårørende til en ung med særlige behov, skal man altid være to skridt foran systemet og har altid mere end normalt travlt.
Ligeværd i Storkøbenhavn har derfor taget initiativ til at udarbejde en række webinars, som du kan se hjemme fra din sofa her på Forældrenettet. Her giver bl.a. socialrådgivere, studievejledere, fagprofessionelle, jurister og bisiddere indsigt i, hvordan du kan hjælpe dit unge menneske på vej til et selvstændigt ungdoms- og voksenliv i relation til uddannelse, bolig, beskæftigelse, økonomi og lignende.
04
FRITIDSKLUB TIL DIT BARN
Ensomhed er et problem for vores unge. De skal også have mulighed for at være sammen med andre unge. Derfor driver Ligeværd en række "Unge For Ligeværd"-klubber (UFL-klubber), der skaber rammer for sociale fællesskaber.
I Storkøbenhavn har vi en aktiv klub i Glostrup, hvor 30-50 unge med særlige behov mødes hver onsdag aften og har et fantastisk fællesskab understøttet af frivillige vejledere.